søndag den 14. juli 2013

Hæklet nøglesnor!



Jeg manglede en nøglesnor til mine arbejdsnøgler, så jeg holdte lige en pause fra babytæppet og hæklede denne!
Den er slået op med almindelige luftmasker i den længde jeg syntes den skulle være og inden jeg lukkede den sammen med en kædemaske, satte jeg en nøglering på. Derefter lavede jeg stangmasker hele vejen rundt. 
Tilsidst lavede jeg en kant med fastmasker i en anden farve og hæklede det første stykke over nøgleringen sammen, for derefter at hækle resten af kanten rundt. Bagefter gjorde jeg det samme i modsatte side. 
Jeg brugte en nål str 3 og en rest økologisk bomuldsgarn.
Glæder mig til at tage den i brug imorgen på arbejdet!

Håber i har haft en god weekend eller nyder jeres ferie!

Moster P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar