fredag den 26. juli 2013

Sommerferie!

Jeg er den heldige at kunne gå på tre ugers sommerferie, så det kan være der er lidt mere stille herinde end normalt.
Men det kan være jeg ikke kan undvære jer så længe og hækletøjet skal jo også igang igen efter jeg er blevet færdig med babytæppet, men det skal jeg nok lægge et billede ind af i ferien! Og nu er det store problem så, hvad skal man så starte på af projekt!?!
Har så mange ting jeg gerne vil lave, men både tiden og økonomien gør at jeg må tage et projekt af gangen ;0)

Men ønsker jer en god sommer og god hæklefornøjelse!

Moster P

onsdag den 24. juli 2013

Fødselsdag..



Ja man bliver jo aldrig for gammel til at holde fødselsdag!

Da jeg bliver 30, ja 30 år! Så skal jeg jo holde et brag af en fest, så jeg er gået i fuld sving med at købe pynt, og tænke bord kort..

jeg faldt over disse klemmer med cupe cake figurer på i Tiger butikken, og de lyserøde bordkort er fra Søstrene Grene.. Det er nu nogle gode butikker...
Jeg tænker at de skal sættes fast på glasset og pynten op og hænges i festlokalet, så det bliver en rigtig flot tøsefødselsdag, ja man bliver jo kun 30 år en gang!

Jeg glæder mig meget til at holde festen og hygge med min dejlige familie og venner!

Jeg skal nok lægge nogle billeder ind af det færdige resultat, når jeg når dertil!

Håber i har det godt!

Moster P

torsdag den 18. juli 2013

Hæklekursus!

Så har jeg tilmeldt mig et hæklekursus!
Det glæder jeg mig bare SÅ meget til!
Det er i Slagelse og med Sidsel Sangild, som b.la. har skrevet " Blødt til baby". Hun underviser i hækling efter diagram og det syntes jeg, ser så svært ud, så nu skal det da prøves! 
Men da det først er til september, er der jo lidt lang tid til, meen det jo ikke fordi man mangler projekter!
Jeg er stadig igang med det firkantet babytæppe, men da jeg skal holde 30 års fødselsdag i slutningen af august og gerne vil hækle nogle små sommerfugle til bordkortene, så skal jeg jo også igang med det!
Så der er dejlige hækleprojekter til mig i min sommerferie! Som er om en uge! Glæder mig!!!

God dag
Moster P

søndag den 14. juli 2013

Hæklet nøglesnor!



Jeg manglede en nøglesnor til mine arbejdsnøgler, så jeg holdte lige en pause fra babytæppet og hæklede denne!
Den er slået op med almindelige luftmasker i den længde jeg syntes den skulle være og inden jeg lukkede den sammen med en kædemaske, satte jeg en nøglering på. Derefter lavede jeg stangmasker hele vejen rundt. 
Tilsidst lavede jeg en kant med fastmasker i en anden farve og hæklede det første stykke over nøgleringen sammen, for derefter at hækle resten af kanten rundt. Bagefter gjorde jeg det samme i modsatte side. 
Jeg brugte en nål str 3 og en rest økologisk bomuldsgarn.
Glæder mig til at tage den i brug imorgen på arbejdet!

Håber i har haft en god weekend eller nyder jeres ferie!

Moster P