søndag den 30. juni 2013

MARIES FABRIK: Vissevasse - Giveaway

MARIES FABRIK: Vissevasse - Giveaway: I kan takke jer selv for denne giveaway, som jeg kan præsentere i samarbejde med den fantastiske plakatkunstner Vissevasse. Da jeg havde skr...

onsdag den 26. juni 2013

Firkantet babytæppe!



Så kom jeg igang med det næste babytæppe!
Det er lavet efter lutter idyl's grundopskrift på en hæklet firkant, som jeg bare har fortsat.
Da tæppet er til en dreng, har jeg valgt lidt mere drengede farver ;0)
Håber i ellers har det godt!

Moster P

Så blev det færdigt!


Så blev mit baby stjernetæppe færdigt!

Jeg syntes bare det er blevet så flot! Håber at min veninde og ikke mindst hendes pige bliver glad for det. Men hun lader vente på sig, min veninde er gået 8 dage over tid, så jeg går og tripper og krydser fingre for at hun snart kommer ud!

Men nu skal jeg være moster igen! Jeg er så heldig at blive beriget med endnu en skøn nevø til november, så nu skal der virkelig skrues op for hækleriet! Og så venter min anden skønne veninde sig også til november, så nu må jeg finde på nogle nye ting at hækle.. Har i nogle ideer? Nogle råd om hvad der er uundværlig at have til en lille bebs?!!

Moster P

mandag den 24. juni 2013

Studenterhue!


Min dejlige lillesøster blev student igår og syntes da hun skulle have en lille hue på sin rose!
Jeg satte en lille sikkerhedsmål i, så den kunne monteres på rosen.
Opskriften er fra Hendesverden.dk og jeg var en aften om at lave den, så det kan sagtens nåes inden studenterfesterne i weekenden!

Tillykke til alle studenterne derude!

Moster P

torsdag den 13. juni 2013

Stille, men effektiv...

Beklager den stilhed der har været herinde, men det betyder ikke at der ikke bliver hæklet på stjernetæppet. Faktisk bruger jeg hver en ledig stund til at hækle på det..
Jeg har besluttet mig for at bruge, alt hvad jeg har af garn, i hver farve og så måske slutte af med en lille kant med fastmasker..

Syntes selv det bliver meget godt og glæder mig til at se det i brug..
Har ladet mig fortælle at den lille prinsesse nok snart er på vej, hun rumstere godt derinde og min veninde(hendes mor) er enig med hende ;0)

Håber ellers i har det godt!

Moster P

onsdag den 5. juni 2013

Så langt, så godt...


I skal da ikke snydes for et undervejs billede ;0)
Jeg har nu de fire farver jeg har valgt til babytæppet i brug, så nu skal der bare hækles rundt og rundt og rundt... til det har fået den rette størrelse.


Jeg bruger dette lækre økologiske bomuldsgarn, jeg syntes det er dejligt blødt og ikke for tungt at sidde med.
Jeg tænker at jeg fortsætter i den rækkefølge af farver jeg har nu og så har jeg købt tre garnnøgler i hver farve, så jeg har mulighed for at tage to nøgler igang i næste omgang, da omkredsen jo er blevet større.
Jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat!
Rigtig god dag!
Moster P

mandag den 3. juni 2013

Hygge/shoppedag...

Jeg har haft en rigtig dejlig weekend, med familie, venner og ikke mindst min dejlige kæreste!
Vi gør meget i at holde kærestedage, da hverdagen hurtigt bliver fyldt med praktiske ting, arbejde og aftaler med familie og venner.. Ikke at det ikke er gode og hyggelige stunder, men man skal lige huske tosomheden...
Vi startede dagen med lækkert morgenbrød fra bageren og afslapningen foran tv' et og så tog vi mod Kbh. Vejret var jo virkelig med os, så vi slentrede ned af strøget og tog i nyhavn og købte en lækker is, de smager altså bare bedre i solskinsvejr! Jeg elsker bare Danmark i sommertiden, når solen skinner, folk er glade og det summer af liv på gaderne! 

Vi måtte lige ind i HAY, ved ikke om i så udsendelsen med Felix som jagter vejen til succes, hvor han fulgte kæresteparret, som har lavet et fantastisk firma, som laver lækre møbler og design. De har bl.a. Lavet Kaleido, som er en serie af farverige bakker designet af svenske Clara von Zweigbergk. Bakkerne fåes i 5 forskellige størrelser og i et væld af farver, der tilsammen giver et lækkert grafisk design.
Vi valgte disse, da de passer til vores farver i stuen og jeg syntes de er så fede!



Der var et væld af farver og størrelser, og mange kombinationer, så jeg kunne sagtens købe flere, men jeg kan jo ønske mig det i fødselsdagsgave! ;0)

Men vi sluttede dagen af med en tur i biografen og så tømmermænd tur/retur, den sidste film af tre og den var rigtig god. Ikke lige så sjov som de to første, men er det ikke altid sådan?!

Så en rigtig dejlig dag i selskab af min dejlige kæreste!

Håber i havde en rigtig dejlig weekend!

Moster P